Kategori: Guides

En båd, der står ude om vinteren, udsætter presenningen for tre ting, den skal kunne klare: vægten af våd sne, vind, der river i hvert eneste løse hjørne, og kondens, der bliver til skimmel, hvis luften under presenningen ikke kan bevæge sig. En god presenning, der er lagt dårligt på, svigter på alle tre punkter. Denne guide gennemgår arbejdet i den rækkefølge, du gør det – fra du klargør båden om efteråret, til presenningen kommer af igen om foråret.

1. Klargør båden, før den kommer under presenning

Det, der ligger under presenningen, bliver liggende i fem-seks måneder, så start med en båd, der er ren og tør.

• Vask og tør skroget og dækket. Snavs holder fugten fast mod overfladen hele vinteren.
• Tag alt ud, der kan tage skade af fugt eller blive stjålet: hynder, redningsveste, elektronik, benzindunke og batteriet. Opbevar batteriet indendørs, og hold det opladet.
• Tøm alt vand ud. Bilgen, fiskebrønde og eventuelle slanger. Vand, der bliver stående i båden, fryser, udvider sig og får fittings til at revne.
• Vinterklargør motoren efter dens manual, før du lægger presenningen på, så du ikke skal åbne den igen bagefter.
• Polstr skarpe kanter. Hjørnerne på vindspejlet, stangholdere og klamper gnaver hul i enhver dug i løbet af en blæsende vinter. Et stykke skumgummi eller et gammelt håndklæde tapet fast hen over dem er nok.

2. Giv presenningen rejsning

Den hyppigste grund til, at en vinterpresenning svigter, er, at den ligger fladt. Sneen lægger sig på de flade partier, smelter om dagen, fryser om natten og bliver ved med at tynge, indtil dugen giver sig og danner en vandpyt – og det er vandpytten, der flænser presenningen eller fylder båden.

Løsningen er en ryg: noget under presenningen, der holder den oppe langs midterlinjen, så sne og regn løber af til siderne. På en åben båd klarer buer på tværs af skroget den opgave. Vores fås i tre bredder – 90, 120 og 140 cm – og placeres ved stævnen, midtskibs og agter.

En båd med konsol eller vindspejl har allerede et højeste punkt; på de både sætter du buerne mellem det høje punkt og enderne, så dugen ikke hænger ned imellem dem.

3. Læg presenningen på, og hold ventilationen fri

Træk presenningen på fra stævnen først, og arbejd den derefter ned over rælingen i begge sider, før du strammer noget. En presenning, der er skåret til modellen, lægger sig selv ned på rælingen; en løs presenning skal trækkes lige, så der ikke er nogen folder tilbage, der kan samle vand.

En vandtæt presenning ånder ikke, så luften under den skal kunne komme ud gennem åbninger. Vores har to ventilationsåbninger med net svejset ind. Spær dem ikke med buerne, en ekstra presenning ovenpå eller sne, der hober sig op foran dem. På billedet herunder gør de indcirklede åbninger deres arbejde midt i et snefald.

4. Stram den op – mod båden, ikke mod jorden

Det er stramningen, der forhindrer vinden i at få fat. Stram presenningen op med spændestroppen med skralde agter, og bind den derefter ned langs siderne gennem øsknerne.

• Bind presenningen fast til båden eller traileren, aldrig til løse bukke, klodser eller noget andet på jorden. I en storm kan en presenning, der er bundet til jorden, trække båden ned af bukkene.
• Stramt, men ikke trommestramt. Dugen må ikke blafre, men den skal stadig give lidt efter, når du trykker på den. PVC trækker sig en smule sammen i kulde, så en presenning, der er strammet helt til på en mild dag, er for stram i januar.
• Hold stropperne væk fra skarpe kanter, eller polstr dem, hvor de går hen over rælingen.

5. Hold øje med den hen over vinteren

At presenningen sad rigtigt i oktober, er ingen garanti for, at den også gør det i februar. Gå forbi båden efter storme og kraftigt snefald.

• Fej tung, våd sne af, før den hober sig op – brug en blød kost, aldrig en skovl.
• Stram skralden igen, hvis presenningen er begyndt at blafre.
• Sørg for, at ventilationsåbningerne ikke er sneet til.
• Kig efter steder, hvor dugen gnider mod noget hårdt, og polstr dem.

6. Presenningen af om foråret

Vent på en tør dag. Børst snavs og blade af, skyl presenningen med vand og et mildt rengøringsmiddel, hvis den trænger til det, og lad begge sider tørre helt, før du lægger den sammen. En presenning, der bliver pakket væk fugtig, er mugnet, inden det bliver efterår. Opbevar den løst sammenlagt et tørt sted, hvor musene ikke kan komme til den.

Derfor en presenning, der er skåret til din model

En presenning, der er skåret til én bådmodel, følger netop det skrogs ræling, konsol og vindspejl, så den lægger sig uden folder og skal strammes mindre for at blive siddende – og på en presenning uden folder har vandet ingen steder at samle sig. Find din presenning på vores liste over mærker og modeller. Står din båd ikke på listen, laver vi presenninger på bestilling – vores guide til, hvordan du måler båden op til en presenning, viser, hvad du skal sende os.

Tjekliste

• Båden er ren, tør og tømt for vand; batteri og løst udstyr er taget ud.
• Motoren er vinterklargjort.
• Skarpe kanter er polstret.
• Buer eller en ryg er på plads – ingen flade partier.
• Presenningen er trukket lige, og ventilationen er fri.
• Skralden er strammet, og presenningen er bundet til båden eller traileren.
• Tjekket efter storme og kraftigt snefald.

Vil du vide, hvad selve presenningen skal være lavet af? Vi sammenligner de tre almindelige materialer i PVC, polyester eller polyethylen – bådpresenninger sammenlignet.

En bådpresenning købes efter mål. Rammer du dem rigtigt, lægger presenningen sig ned på rælingen uden folder; rammer du forkert, når den enten ikke ned, eller også hænger den så løst, at vinden får fat i den. Denne guide viser, hvad du skal måle, hvor målebåndet skal ligge, og hvad du skal sende os, hvis din båd ikke står på vores liste.

Først: skal du overhovedet måle?

Står din båd på vores liste over mærker og modeller, skal du ikke. En modeltilpasset presenning er skåret efter bådens eget mønster, så mærke og model er målet. To ting er dog stadig værd at tjekke:

• Generationen. Nogle modeller har skiftet form mellem årgangene. Buster XSr fra 2008 og den senere XSR deler for eksempel ikke mønster.
• Versionen. En udgave med midterkonsol, en med sidekonsol og en åben udgave af samme skrog skal have hver sin presenning – Faster 525 CC og 525 SC er et eksempel.

Du skal måle, hvis din båd ikke står på listen, eller hvis du ikke er sikker på, hvilken generation eller version du har. Med målene og to billeder kan vi fortælle dig, om en af vores presenninger passer til den – og passer ingen af dem, laver vi en på bestilling.

Det skal du bruge

• Et målebånd på mindst 5 m – et blødt skræddermålebånd er en hjælp til målet hen over toppen.
• En hjælper, der kan holde i den anden ende.
• Din telefon til billeder af båden fra siden og oppefra.

De fem mål

1. Længde. Langs midterlinjen fra stævnspidsen til agterspejlet, målt hen over dækket. Medregn ikke påhængsmotoren, stævnøjet eller en badestige – notér dem for sig, hvis de stikker ud.

2. Bredde. På tværs af båden, hvor den er bredest, fra yderkanten af den ene ræling til yderkanten af den anden. På de fleste både ligger det sted lige agten for midten.

3. Højden på alt, der rager op. Vindspejl, konsol, ryglæn, en kasteplatform – mål hver enkelt fra rælingen op til det højeste punkt, og notér, hvor langt fra stævnen det sidder.

4. Hen over toppen. Før målebåndet fra rælingen i den ene side, op og hen over det højeste punkt (som regel vindspejlet eller konsollen) og ned til rælingen i den anden side, så det følger overfladen. Det er det mål, der viser, hvor meget dug presenningen skal have dér, hvor båden er højest – og det mål, der oftest bliver glemt.

5. Formen set oppefra. Er stævnen spids eller butt, og er agterspejlet lige eller skråt? Et billede taget oppefra viser omridset bedre end noget mål.

Mål	Hvor	Hvorfor det betyder noget
Længde	Stævnspids til agterspejl, midterlinje, hen over dækket	Afgør presenningens størrelse
Bredde	Bredeste sted, yderkant ræling til yderkant ræling	Afgør, om presenningen når ned i begge sider
Højder	Vindspejl, konsol, sæder – fra rælingen	Høje dele bruger dug
Hen over toppen	Ræling – højeste punkt – ræling	Den bredde, presenningen skal have, hvor båden er højest
Form	Omrids set oppefra	Viser, om et mønster passer til dit skrog

Typiske fejl

• At bruge længden fra brochuren. Producentens “længde overalt” tæller ofte motorbeslaget eller beslagene i stævnen med. Mål selv båden op.
• At måle langs bunden af skroget. Presenningen ligger på rælingen, så mål langs toppen.
• At glemme vindspejlet. En presenning, der passer i længde og bredde, kan stadig være for smal hen over et vindspejl eller en konsol.
• At måle ét sted. Tjek bredden flere steder, og tag målet hen over toppen dér, hvor båden er højest.

Står din båd ikke på listen? Vi laver presenninger på bestilling

Mail mærke, model og årgang på din båd, dine fem mål og to billeder – et fra siden og et oppefra – til batskydd@gmail.com, så fortæller vi dig, hvilken presenning der passer – eller laver en på bestilling til din båd og sender dig en pris. Når den er kommet på båden, kan du læse resten i vores guide til, hvordan du dækker båden til vinteren.

De fleste bådpresenninger er lavet af et af tre materialer: PVC-belagt dug, polyesterdug eller vævet polyethylen. På en produktside ligner de hinanden, men efter en vinter udendørs opfører de sig vidt forskelligt. Denne sammenligning viser, hvordan de adskiller sig, og hvor hvert materiale giver mening. Vi laver vores presenninger af PVC på 600 g/m², og vi forklarer hvorfor herunder – men hvert materiale har en opgave, det løser godt.

De tre materialer i overblik

	PVC-belagt dug	Polyesterdug	Presenning af polyethylen (PE)
Hvad det er	Bunddug af polyester, belagt med PVC på begge sider	Vævet polyester, som regel med en vandafvisende belægning	Vævede strimler af polyethylen, lamineret
Typisk vægt	500–900 g/m²	200–350 g/m²	80–250 g/m²
Vandtæt	Helt	Vandafvisende; skal imprægneres igen med tiden	Som ny; mindre, efterhånden som UV nedbryder den
Ånder	Nej – skal have ventilationsåbninger	Delvist	Nej
Sømme	Svejsede	Syede	Ombukket kant med øskner i kanten
Snelast og vind	Stærk; tung nok til ikke at blafre	God, hvis den er godt strammet	Let; blafrer og flænger ved øsknerne
UV	God med UV-stabiliseret belægning	Afhænger af dug og belægning	Svagest, medmindre den er UV-stabiliseret
Pris	Mellem	Mellem til høj	Lav
Bedst til	Vinteropbevaring udendørs	Båd ved bro eller bøje og sommerbrug	Kortvarig eller midlertidig overdækning

Vægte og egenskaber er typiske intervaller for hvert materiale; de enkelte produkter varierer.

PVC-belagt dug

En PVC-presenning består af en bunddug af polyester, der er forseglet med en PVC-belægning på begge sider. Fordi belægningen er ubrudt, og sømmene kan svejses i stedet for at blive syet, slipper intet igennem – hverken regn eller smeltevand. Vægten er en fordel udendørs: en presenning på 600 g/m² ligger ned på båden i stedet for at løfte sig i vinden, og den bærer vægten af våd sne uden at give sig.

Bagsiden af medaljen er, at PVC ikke ånder. Fugt fra båden og jorden samler sig under presenningen, medmindre luften kan cirkulere, så en PVC-presenning skal have ventilationsåbninger. Vores har to ventilationsåbninger med net svejset ind; en PVC-presenning uden dem får skimmel i løbet af en vinter.

Vores presenninger er lavet af PVC på 600 g/m², der forbliver smidigt under frysepunktet og er UV-beskyttet til sommerhalvåret. Ved normal brug regner vi med omkring fem års levetid.

Polyesterdug

Polyesterdug er lettere, blødere og delvist åndbar, og derfor er den det sædvanlige valg til presenninger, der bliver på båden i vandet hele sommeren, eller til en båd, der bliver brugt hver weekend. Den kan lægges sammen til en lille pakke og ser pæn ud.

Belægningen er vandafvisende snarere end vandtæt, og det er ved de syede sømme, vandet trænger ind først. Med tiden slides belægningen, og dugen skal imprægneres igen. Under en vinters sne skal en lettere dug også have et godt stativ under sig, fordi den giver sig, hvor sneen samler sig.

Presenning af polyethylen (PE)

Den blå eller grønne presenning fra byggemarkedet er vævet polyethylen. Den er billig, let og vandtæt som ny, og til et par ugers overdækning gør den sit arbejde. Udendørs en hel vinter er den den svageste af de tre: sollyset nedbryder materialet, den blafrer i vinden, og øsknerne river sig løs af kanten. En presenning, der er bundet hen over en båd, har heller ingen form, så den ligger fladt og samler sne og vand.

Åndbarhed eller ventilation

Et materiale, der ånder, lukker noget af fugten ud gennem selve dugen. Et vandtæt materiale gør ikke, og må i stedet klare sig med åbninger. Ingen af dem er automatisk bedst: en åndbar dug skal stadig have luft under sig i et fugtigt efterår, og en vandtæt PVC-presenning med god ventilation holder båden tørrere end en åndbar presenning, der er utæt i sømmene. Det afgørende er, at luften kan komme ind og ud, og at presenningen har en form, så vandet løber af – se vores guide til, hvordan du dækker båden til vinteren.

Tilpasset eller løs

Materialet er den ene halvdel af svaret; formen er den anden. En presenning, der er skåret til én bådmodel, lægger sig ned på rælingen uden folder og skal strammes mindre for at blive siddende – uanset hvilket materiale den er lavet af. En løs presenning af den bedste dug samler stadig vand i folderne. Hver af vores bådpresenninger er skåret til én model: find din på vores liste over mærker og modeller, og står din båd ikke der, laver vi en presenning til den på bestilling – i vores guide til, hvordan du måler båden op, kan du se, hvad du skal sende os.

Hvilken skal du vælge?

• Båden står ude om vinteren i Norden: PVC. Snelast, vind og fem måneders vejr er netop det, den er bygget til.
• Båden ligger i vandet hele sommeren og bliver brugt tit: polyesterdug.
• Du skal bruge en overdækning i et par uger: en presenning af polyethylen kan klare det – over et stativ, så den ikke ligger fladt.